Rabarberlandet
Rabarberlandet er en lokal indsats for borgerne på Indre Nørrebro.
Rabarberlandet har eksisteret siden 1993 og blev til som en sammenlægning mellem FSB´s beboerrådgiver-ordning for boligafdelingen Blågården og det daværende Rabarberlandet, der (også dengang) var et kulturelt og socialt projekt med udgangspunkt i det gamle Rabarberkvarter på Nørrebro.
Rabarberlandets indsatser er organiseret i tre projekter: Den boligsociale indsats – Indre Nørrebro, Vi skaber jobs – Indre Nørrebro og Bispebjerg samt RCYN - RessourceCenter Ydre Nørrebro, som er et stort ungehus på Ydre Nørrebro, der tilbyder idræt, kultur, Computer Club House, masser af foreningssamarbejde og meget andet.
Den boligsociale indsats udgør sammen med beskæftigelsesindsatsen - Vi Skaber Job – det, som hedder Helhedsplanen for Indre Nørrebro/Blågårds Plads.
Vi skaber Job er et projekt rettet mod unge på 16-25 år, som har brug for hjælp og støtte til at finde job, praktikplads, uddannelse m.v.
Målsætning
Projekt Rabarberlandets mål er at skabe accept og netværk mellem kvarterets forskellige kulturer og at gøre ressourcesvage beboere stærke ved at engagere dem i lokalmiljøets mange aktiviteter. Derfor samarbejder vi med en lang række foreninger i kvarteret, og vi har været initiativtagere til en række projekter og tilbud, som i dag er selvkørende. Projekt Rabarberlandets arbejde tager udgangspunkt i beboernes ønsker og kompetencer. Vi vil gøre Nørrebro til et bedre sted at leve, hvor alle føler sig hjemme, og kan genkende sig selv og sine værdier, ved at skabe sammenhold på tværs af kulturer.
Kontakt
Rabarberlandet FSB - Boligsocial indsats Blågårds Plads 25 2200 København N
Tlf. 3536 1546 Fax 3536 1563 Mail: kontor@rabarberlandet.dk
Dir. Bjarne Fey Tlf. 5129 3708
Læs mere på www.rabarberlandet.dk
|