Askovgårdens Social Psykiatriske Aktiviteter – ASPA
ASPA er et samværs- og aktivitetstilbud til voksne borgere, som har psykiske problemer, der vanskeliggør og forhindrer dem i at indgå i det øvrige samfunds tilbud, hvorved de udelukkes fra social integration. ASPA arbejder ud fra en rehabiliteringsorienteret tilgang, hvor den sociale integration er omdrejningspunktet.
Seniorcentret: Midaldrende og ældre borgere af dansk og anden etnisk oprindelse med sindslidelser og psykisk sårbarhed. Der trænes en række sociale færdigheder, såsom evnen til at varetage egen husholdning, evnen til at leve og opholde sig i egen bolig, samt være i kontakt med familie, nabo og andet netværk.
Voksencentret: Mennesker af dansk og anden etnisk oprindelse med sindslidelser og psykisk sårbarhed, som er aktivt engageret i egen Recovery proces. Den enkeltes tilgang til at deltage i aktiviteterne er forskelligartede, men udgangspunktet for den enkelte borger tages i forhold til dennes ressourcer, funktionsniveau og formulerede ønske.
Det Gule Hus: Sindslidende og psykisk sårbare med en lav integrations-formåen som ikke er i stand til eller har lyst til at have forpligtende/faste aftaler. Igennem den individuelle kontakt udredes behovet for videre støtte.
Genbrugsbutikken Det Gule skørt: Frivillige medarbejdere og borgere i jobafklaring.
Målsætning:
Støtte det enkelte menneske til at bryde med den sociale isolation. At skabe et miljø sålede,s at borgerne oplever at få støtte til sin egen Recovery proces – et værdigt liv, øget livskvalitet, tage vare på eget liv, aktivt medborgerskab.
Metode:
Metoderne er bygget op om socialpædagogisk omsorgs- og udviklingsarbejde med en assertiv grundholdning og kognitive elementer. Disse har sammen til hensigt at støtte den enkeltes Recovery proces. Socialt gruppearbejde, individuelle samtaler samt socialt samvær er kendetegn for de enkeltes tilbud. Medindragelse er kernen i alle fire tilbud.
Kontakt:
Seniorcentret: Rantzausgade 5, 2200 København N Tlf.: 35 30 17 32 E-mail: seniorcentret@askovgaarden.dk
Voksencentret: Griffenfeldtsgade 35, 2200 København N Tlf.: 35 30 17 26 E-mail: voksencentret@askovgaarden.dk
Det Gule hus: Kapelvej 55, 2200 København N Tlf.: 35 30 17 28 E-mail: dgh@askovgaarden.dk
Det Gule Skørt: Kapelvej 55, 2200 København N Tlf.: 35 30 17 28 E-mail: kb@askovgaarden.dk
Leder: Kristina Bodenhoff Tlf.: 35 30 17 29 E-mail: kb@askovgaarden.dk
|